“Det vil sige, at det, det handler om, er distribution. Så det er bare et spørgsmål om, at de (videoerne) skal finde deres rigtige eller rette seere. Fordi der er altid nogen derude, som er interesserede. Og det kan godt være, at det er niche, men når man så lægger dem sammen og ovenikøbet kommunikerer globalt, så kan nicherne, når de bliver lagt sammen, pludselig være ret så store”. Christian Lund.

Louisiana Channel er en selvstændig kunst- og kulturkanal på nettet. Den tager udgangspunkt i museets værdier, traditioner og netværk, men henvender sig til et globalt publikum. Interview med Christian Lund, leder af Louisiana Channel. Juni 2013.

Christian Lund, leder Louisiana Channel

HjemmesideLouisiana Channel
FDM Travels videosite     Youtube
vimeo     Vimeo
Facebook     Facebook

Louisiana Channel er en nichekanal, der producerer video af høj kvalitet, som henvender sig til dem, der interesserer sig for kunst og kultur. Indholdet er på engelsk og skal formidles til seere fra hele verden. Kanalens målgruppe er aktive brugere af nettet, og de er typisk mellem 28 – 40 år. En del af kanalens videoindhold ligger på YouTube, Vimeo og Facebook, hvor Louisiana Channel har en selvstændig kanal/side.

Konteksten omkring den enkelte video tilpasses den platform, hvorpå den ligger. På Facebook er det for eksempel vigtigt, at thumbnail billedet er interessant, og at præsentationsteksten er fængende. Det er afgørende, at videoerne kan stå alene og klare sig selv uden om Louisiana Channels kontekst.

Videoindholdet produceres primært af Louisiana Channels egne folk, som består af en lille enhed på fem medarbejdere. Derudover hyrer kanalen også freelancere eller stringere fra andre lande til enkelte opgaver.

Eksempler:

David Hockney: Photoshop is boring<

The story of Jonathan Meese

Patti Smith: Advice to the young